Motherwell, forstadsområde i Skotland ved floden Clyde 20 km SØ for Glasgow; 30.300 indb. (2001). Kulminer og stålværker har præget området, der frem til 1. Verdenskrig havde Storbritanniens største stålvalseværk og bl.a. fremstillede stålplader til de transatlantiske skibe Queen Mary og Queen Elizabeth. Lukningen af kulminer og stålværker, senest i 1992, medførte stor arbejdsløshed i området; siden er en række mindre virksomheder og servicevirksomheder kommet til; der produceres desuden whisky.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.