Southend-on-Sea, engelsk by og populært badested i Essex på Themsens nordlige bred, 64 km øst for London; 175.500 indb. (2011). Byen har hvert år millioner af besøgende til strande, lystbådehavn og forlystelsesparker. Den 2,16 km lange forlystelsesmole (pier), The Southend Pier, er verdens længste. Stedet har været populært siden begyndelsen af 1800-t., da kongefamilien ofte opholdt sig i byen. Der er jernbanelinje til London, hvortil mange pendler, samt elektronik- og medicinalindustri. Tæt ved byen ligger Southend Airport.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.