Easington, by ved Nordsøen i Nordøstengland mellem industriområderne Newcastle og Cleveland; 5000 indb. (2011). Easington, der ligger i Durham-kulfeltet, opstod i begyndelsen af 1900-t. omkring en kulmine. Minen består af dybtliggende kullag, og med den minetekniske udvikling efter 2. Verdenskrig voksede den flere km ud under Nordsøen. Den blev et symbol i kampen for at bevare kulindustrien i NØ-England og var ramt af den landsomfattende kulstrejke 1984-85. Minen blev nedlagt 1994 som den sidste i kulfeltet, og Easington er stadig (2015) plaget af høj arbejdsløshed.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.