Cowes, by på nordkysten af øen Isle of Wight i Den Engelske Kanal; 10.400 indb. (1991). Byen er et populært turistmål og badested og er kendt for sin årlige yacht-regatta. Cowes har flere bådeværfter, der fremstiller lystbåde og luftpudebåde. Borgen Cowes Castle (1540) indgik i øens forsvarsværk.