Tony Blair

Partiet og medierne blev styret stramt, blandt andet ved udstrakt brug af spindoktorer. Blair drog politisk fordel af splittelsen i Conservative Party og af de pæne økonomiske resultater, det lykkedes at skabe.

Både hjemme og ude præsenterede han sin politik som "den tredje vej": en kombination af global markedsorientering og en offentlig indsats for at styrke fællesskabet og den enkeltes uddannelsesmuligheder. Til formålet omdøbte han uofficielt partiet til 'New Labour'; et udtryk som dog hurtigt gled ud af sprogbrugen.

Udenrigspolitisk var Blair aktiv og synlig i debatten om EU's fremtid og åbnede Storbritannien op for den fri bevægelighed af arbejdskraft fra de 10 nye central- og østeuropæiske lande, som kom med i EU i 2004.

Tony Blair trak Storbritannien ind som en nær allieret med USA i dets "kamp mod terror" efter terrorangrebet i USA den 11. september 2001. I marts 2003 valgte Blair at deltage i det amerikansk-ledede angreb på Irak, hvilket førte til stigende modstand mod ham, også på Labours venstrefløj. Det lykkedes ham dog at føre partiet til en ny sejr ved parlamentsvalget i maj 2005. Han blev hermed den første leder af Labour, der vandt tre valg i træk.

I juli 2005 vandt Blair stor anerkendelse for den måde, hvorpå han håndterede terrorangrebet i Londons undergrundsbane. Hans stilling blev imidlertid svækket ved, at han i forbindelse med valget i 2005 havde ladet forstå, at han ville trække sig som premierminister til fordel for finansminister Gordon Brown inden næste valg.

En række politiske skandaler i foråret 2006 og et dårligt kommunalvalg for Labour den 1. maj 2006 gjorde ham til en politisk belastning for partiet, og forstærkede kravene om, at han trak sig. Den 10. maj 2007 satte Blair endelig dato på sin afgang, og den 27. juni blev han afløst af Gordon Brown som partileder og premierminister.

Hans ubetingede støtte til den amerikanske præsident George W. Bush' Irakpolitik og mistanker om urent trav i forbindelse med rigmænds store lån til Labourpartiet gjorde ham på det sidste til en isoleret skikkelse i britisk politik.

Tony Blairs eftermæle vil være negativt forbundet med Irakkrigen, men også positivt med erindringer om hans evner som politisk formidler og håndværker i sine første regeringsperioder. Han genrejste Labourpartiet, og hans regeringer leverede økonomiske og på nogle punkter også sociale fremskridt. Endelig vil han blive husket for en række forfatningsmæssige moderniseringer såsom indførelse af selvstyre i Skotland.

Efter sin afgang som premierminister blev Blair udnævnt til mægler i Mellemøsten. Denne post trådte han tilbage fra i 2015 efter manglende resultater. Han har desuden opbygget et privat firma, der yder rådgivning til politiske ledere. Denne aktivitet er blevet kritiseret, fordi der blandt klienterne er adskillige autoritære statsledere.