Faktaboks

Michael Foot

Michael Mackintosh Foot

Født
23. juli 1913, Plymouth
Død
3. marts 2010, London

Michael Footvar en britisk politiker og forfatter.

Foot blev socialist under indtryk af den sociale nød i 1930'erne. og han blev valgt første gang til Parlamentet i 1945 og placerede sig på Labours venstrefløj. Som arbejdsminister i Harold Wilsons regering 1974-1976 forestod han de kontroversielle forsøg på at efterkomme fagbevægelsens ønsker til gengæld for løntilbageholdenhed under den såkaldte "sociale kontrakt".

Foot var leder af Underhuset 1976-1979 og næstformand for Labour 1976-1980. I 1980 blev han partiets leder, men overlod posten til Neil Kinnock i 1983 efter et katastrofalt dårligt valg på et stærkt venstreorienteret program.

Foots politiske forbillede var hans forgænger som venstrefløjens intellektuelle leder, Aneurin Bevan; hans betydelige journalist- og forfattervirksomhed omfatter således også tobindsværket Aneurin Bevan, a Biography (1962 og 1973).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig