Faktaboks

Kim Philby

Harold Adrian Russell 'Kim' Philby

Født
1. januar 1912, Ambala City, Indien
Død
11. maj 1988, Moskva

Kim Philby var en britisk spion og dobbeltagent for Sovjetunionen fra 1930'erne frem til 1963.

Han studerede ved universitetet i Cambridge i 1930'erne sammen med Donald Maclean, Guy Burgess, John Cairncross og Anthony Blunt, der alle var inspireret af kommunismen, som de så som svaret på den nazisme og fascisme, der voksede frem i flere europæiske lande. De lod sig derfor hverve som spioner for Sovjetunionen. Gruppen blev senere betegnet som The Cambridge Five.

Philby blev sovjetisk agent i 1933, mens han studerede i Cambridge og blev senere, i 1940, rekrutteret af Donald Maclean til den britiske efterretningstjeneste, hvor han 1944-1946 var chef for den antikommunistiske kontraspionage og 1949-1951 forbindelsesofficer til CIA i Washington. Han blev afsløret i 1963 og flygtede til Sovjetunionen. I 1990 hædrede Sovjetunionens postvæsen ham ved at udgive et frimærke med hans portræt.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig