Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

John Smith

Oprindelig forfatter MDju Seneste forfatter Redaktionen

John Smith, 13.9.1938-12.5.1994, britisk politiker. Smith blev allerede som 14-årig medlem af Labour Party og opstillede første gang som kandidat til Underhuset i 1961 som 23-årig jurastuderende. Først i 1970 kom han i Parlamentet, hvor han 1974-79 bestred forskellige ministerposter. Efter De Konservatives valgsejr i 1979 blev han oppositionens talsmand for skiftende sagsområder, indtil han i 1992 med overvældende tilslutning blev valgt til partilederposten efter Neil Kinnock. Smith tilhørte partiets højrefløj og fortsatte Kinnocks forsøg på at gøre partiet valgbart, især ved at mindske fagforeningernes indflydelse i partiet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Malene Djursaa: John Smith i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. juni 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=161395