Faktaboks

Iain Norman Macleod
Født
11. november 1913
Død
20. juli 1970

Iain Norman Macleod var en britisk konservativ politiker og minister.

Macleod tog eksamen i historie fra Cambridge og blev i 1950 medlem af Underhuset. Han var sundhedsminister under Winston Churchill fra 1952 til 1955, arbejdsminister under Anthony Eden og Harold Macmillan i 1955-1959 og koloniminister fra 1959 til 1961. Her udførte han et betydningsfuldt arbejde ved at forberede de afrikanske koloniers selvstændighed.

Macleod nåede i 1970 sine ambitioners mål som finansminister under Edward Heath, men han døde få uger efter udnævnelsen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig