Faktaboks

Ernest Bevin
Født
9. marts 1881
Død
14. april 1951
Ernest Bevin.
Ernest Bevin i Downing Street 10 d. 14. August 1945.

Ernest Bevin var en britisk fagforeningsmand og Labourpolitiker. Han var arbejdsminister i Winston Churchills nationale samlingsregering (krigskabinet) 1940-1945 og i sammes kortvarige koalitionsregering efter krigsafslutningen i maj 1940. Han blev udnævnt til udenrigsminister i Clement Attlees Labourregering 1945-1951.

Bevin kom fra et fattigt landarbejderhjem og gik ud af skolen allerede som 11-årig. Han engagerede sig tidligt i fagforeningarbejde og stiftede i 1910 en landsdækkende fagforening for havnearbejdere. I 1921 var han en af hovedkræfterne bag samlingen af 32 mindre fagforbund i det store og slagkraftige Transportarbejderforbund (Transport and General Workers' Union) og var dets generalsekretær indtil 1940.

Bevin var en af hovedplanlæggerne af den britiske generalstrejke d. 3.-12. maj 1926 og han markerede sig op gennem 1930 som en af de ledende kræfter i Labour sammen med folk som Herbert Morrison, Stafford Cripps, Clement Attlee, Hugh Gaitskell og Aneurin Bevan. Disse ’store bæster’ i partiet var langt fra politisk enige og lå i indbyrdes konkurrence om at sætte kursen for partiet.

Tiden som udenrigsminister

Som udenrigsminister forsøgte Bevin, ligesom Churchill, at hævde imperiets interesser, men indså samtidig nødvendigheden af et samarbejde i Vesteuropa, ligesom han ønskede at fastholde USA's interesse for Europa. Han støttede derfor den amerikanske Marshallplan og var i 1947 initiativtager til oprettelsen af en europæisk økonomisk samarbejdsorganisation (OEEC, nu OECD).

Han indgik i 1947 en forsvarspagt med Frankrig, medvirkede i 1948 til oprettelsen af Vestunionen og spillede i 1949 en vigtig rolle i oprettelsen af NATO. Tidlige franske tanker om en forbundsstat i Europa var Bevin derimod skeptisk overfor.

Bevins politiske betydning

Der har i eftertiden været noget delte meninger om Ernest Bevins politiske betydning; især i hans tid som udenrigsminister i de skelsættende efterkrigsår. Nogle historikere ser ham som en central skikkelse i den britiske diplomatiske indsats i samtiden og fremhæver hans støtte til oprettelsen af NATO og Storbritanniens centrale rolle heri. De fremhæver endvidere hans syn på nødvendigheden af også at pleje britiske interesser i forhold til landene på det europæiske kontinent, om end han ikke var tilhænger af de tidlige tanker om europæisk integration. Andre, især i de senere år, ser ham som den udenrigsminister, som sørgede for, at Storbritannien kom ’for sent til toget’ og dermed fratog Storbritannien muligheden for at påtage sig en ledende rolle i Europa.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig