Enoch Powell

Enoch Powell var en britisk konservativ politiker.

Før Enoch Powell i 1945 gik ind i politik, havde han gjort akademisk karriere som professor i græsk med ansættelse som fellow ved Cambridge University som 22-årig og og som professor i græsk ved Sydney University da han var 25 år gammel. Under 2. Verdenskrig opnåede han rang som brigadegeneral i den britiske hær. Han blev første gang valgt til Underhuset i 1950 og var sundhedsminister 1960-1963.

I sin akademiske karriere nærede han en forkærlighed for det tyske sprog og for den tyske filosof, Friedrich Nietzsche, og fik sin første akademiske artikel udgivet på dette sprog i Philologische Wochenschrift som 18-årig.

Som politiker var han anset og anerkendt som en retorisk begavelse, men også som en enegænger, der mest huskes for sin modstand mod farvet indvandring i Storbritannien. I april 1968 advarede han i en tale i Birmingham, i eftertiden kendt som the rivers of blood-talen, om de sociale og demografiske følger af indvandringen. Det skete i et så voldsomt sprog, at han blev afsat som konservativ forsvarsordfører.

I 1974 opgav han sin valgkreds i Wolverhampton og repræsenterede 1974-1987 Ulster Unionist Party i den nordirske valgkreds North Down. Han var stærk modstander af britisk medlemskab af EF, især pga. den afgivelse af national suverænitet, som medlemskabet indebar.