• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Anthony Eden

Oprindelig forfatter KL-N Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/7371/=ud_a_135130.mp3?revision=3

Anthony Eden (th.) og den franske premierminister Pierre Laval i Genève i september 1935.

Anthony Eden (th.) og den franske premierminister Pierre Laval i Genève i september 1935.

Anthony Eden, Robert Anthony Eden, 12.6.1897-14.1.1977, jarl af Avon, britisk politiker; udenrigsminister i flere perioder og premierminister 1955-57.

Efter deltagelse i 1. Verdenskrig studerede Anthony Eden persisk og arabisk. I 1923 valgtes han som konservativ til Underhuset, hvor han havde sæde indtil 1957. Han var udenrigsminister Austen Chamberlains medarbejder 1926-29 og blev fra 1931 benyttet af regeringen i vigtige udenrigspolitiske forhandlinger.

I 1935 blev han udenrigsminister først i Stanley Baldwins sidste regering og fra 1937 under Neville Chamberlain. Eden blev i voksende grad uenig med Chamberlain om appeasementpolitikken. Han var dog ikke, som det er påstået, modstander af appeasement, men anså Mussolini og ikke Hitler for den største trussel mod freden i Europa, ligesom han var mindre afvisende end Chamberlain i forholdet til USA.

Annonce

I 1938 tog han sin afsked i protest mod Chamberlains måde at føre forhandlingspolitik på. Han blev året efter minister for dominions, i maj 1940 krigsminister i Winston Churchills samlingsregering og fra december 1940 til juli 1945 atter udenrigsminister; 1942-45 var han tillige leder af Underhuset.

Eden deltog i de fleste topmøder mellem Churchill, Roosevelt og Stalin. Han var ikke altid enig med Churchill; fx mente Eden, at Churchill ofte tog for meget hensyn til USAs holdninger, og 1941-43 var han mere villig til indrømmelser over for Sovjetunionen, end Churchill var. Eden blev igen udenrigsminister i Churchills sidste regering 1951-55 og var bl.a. med til at sikre Vesttysklands optagelse i Vestunionen og NATO 1954-55.

Efter i mange år at have været anset for den lovende arvtager i Conservative Party blev Eden i 1955 premierminister efter Churchill. Hans embedstid blev uventet kort, bl.a. som følge af hans håndtering af Suezkrisen. Sammen med Frankrig og Israel forsøgte Eden at omgøre Egyptens nationalisering af Suezkanalen og at vælte oberst Nasser. Han fejltolkede imidlertid USA's politik, der gik ud på via FN at tvinge parterne til at trække sig tilbage. Storbritannien, Frankrig og Israel måtte trække sig tilbage, og affæren regnes i Storbritannien for et af de største udenrigspolitiske fejltræk i nyere tid.

Efter hård kritik og ramt af sygdom gik Anthony Eden derfor af i januar 1957. Han skrev sine erindringer i tre bind, Full Circle (1960), Facing the Dictators (1962) og The Reckoning (1965).

Den altid særdeles velklædte Eden lagde navn til en bestemt type blød hat af typen Homburg, en "Anthony Eden hat".

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kay Lundgreen-Nielsen: Anthony Eden i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=68131