Leslie Hore-Belisha, 1893-1957, britisk politiker; adlet i 1954. Hore-Belisha var medlem af Underhuset 1923-45. Han var oprindelig valgt som liberal, men støttede i 1931 den nationale samlingsregering, som han blev medlem af fra 1932. Som krigsminister gennemførte Hore-Belisha fra 1937 omfattende reformer i den britiske hær, men modstand fra den konservative hærledelse førte i 1940 til den populære politikers afgang.