Spencer Compton Cavendish Devonshire, 8. hertug af Devonshire, var en britisk politiker. Devonshire var liberalt medlem af Underhuset i årene 1857-1891, beklædte flere ministerposter og blev efter Gladstone de liberales fører i Underhuset. Fra 1880-1882 var han minister for Indien og fra 1882-1885 krigsminister i Gladstones anden regering.
I lighed med flere aristokratiske liberale brød Devonshire med Gladstone på spørgsmålet om irsk hjemmestyre og blev leder af de liberale unionister. I 1891 overtog han hertugtitlen og fik sæde i Overhuset.
På én gang imperialist og frihandelstilhænger var Devonshire en stedse midtpunktsøgende politiker med betydelig indflydelse på britisk politik i slutningen af 1800-tallet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.