Robert Cecil Salisbury, egl. Robert Arthur Talbot Gascoyne-Cecil Salisbury, 3.2.1830-22.8.1903, britisk statsmand. Han tilhørte det engelske aristokrati og blev i 1853 indvalgt som konservativ i Underhuset. Da han i 1868 efterfulgte sin far som markis af Salisbury, blev han medlem af Overhuset, hvor han efter Benjamin Disraelis død i 1881 blev konservativ leder. Han var derefter premierminister 1885-86, 1886-92 og 1895-1902. Salisbury var i de to første perioder sin egen udenrigsminister og førte en pragmatisk og forsigtig, men også ekspansiv imperiepolitik. Han var modstander af at binde Storbritannien gennem alliancer med andre stormagter; en politik, hans udenrigsminister efter 1900, lord Henry Lansdowne, dog modificerede med alliancen med Japan i 1902. Salisbury var filosofisk interesseret og en skeptiker, der ikke havde høje tanker om fremskridtstanken eller demokratiet. Han var den sidste britiske premierminister, der regerede på basis af et sæde i Overhuset.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.