H.H. Asquith

H.H. Asquith var en britisk statsmand, premierminister 1908-1916 og leder af Det Liberale Parti 1908-1925. Han lagde grunden til britisk sociallovgivning og arbejdede for en lempelig modernisering af det britiske klassesamfund.

Asquith indvalgtes i Parlamentet 1886. 1892-1895 var han indenrigsminister og blev en ledende skikkelse i William Gladstones og Archibald Primrose Roseberys regeringer. I Henry Campbell-Bannermans regering 1905 blev han finansminister og var en af kræfterne bag den liberale valgsejr i januar 1906. Ved Campbell-Bannermans død var Asquith den naturlige efterfølger på premierministerposten.

Som premierminister gennemførte han en række mærkesager, bl.a. på den sociale lovgivnings område. Ved Parliament Act af 18.8.1911 beskar han Overhusets magt til at standse love og åbnede herigennem muligheder for en fortsat reformlovgivning. Asquith gik ind for militær oprustning for at hævde Storbritanniens fortsatte stormagtsstilling. Hans bestræbelser for at indføre irsk hjemmestyre strandede på Overhusets modstand og uvilje i Ulster, der i 1914 truede med militær modstand.

Efter 1. Verdenskrigs udbrud rejstes der kritik mod Asquith for ikke at udvise tilstrækkelig handlekraft. I 1915 indtrådte De Konservative og Labour i en koalitionsregering, men kritikken af ham fortsatte. Ved udgangen af 1916 trådte han tilbage og afløstes af David Lloyd George.

Asquith var en af de store skikkelser i Det Liberale Partis historie og står som Gladstones fuldgyldige arvtager. I årene før 1914 resulterede hans midtsamlende politik i betydelige reformer, men som leder af regeringen under krigen savnede han den nødvendige beslutsomhed.

I 1925 blev han adlet som The 1st Earl of Oxford and Asquith.