Faktaboks

Henry Campbell-Bannerman
Født
7. september 1836
Død
22. april 1908

Henry Campbell-Bannerman var en britisk politiker. Campbell-Bannerman var skotsk godsejer og blev i 1868 valgt til Underhuset som liberal. Han fulgte Gladstones politik i det irske spørgsmål og beklædte et antal ministerposter under ham og Rosebery. I 1899 blev han leder af De Liberale og dannede i 1905 regering.

Campbell-Bannerman var mod øget oprustning og havde stillet sig kritisk over for Storbritanniens engagement i Boerkrigen. De Liberales position blev styrket ved valget i 1906, men indenrigspolitisk lykkedes det ikke Campbell-Bannerman at få de liberale mærkesager igennem, bl.a. på grund af modstand fra Overhuset. Politiske nederlag og sygdom tvang ham til at trække sig tilbage til fordel for H.H. Asquith i 1908.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig