Faktaboks

Charles Wentworth Dilke
Født
4. september 1843
Død
26. januar 1911

Charles Wentworth Dilke var en britisk forfatter og politiker. Dilke var medlem af Underhuset i perioden 1868-1886 og igen fra 1892, oprindelig som radikal med republikanske synspunkter, senere som uafhængig imperialist. Han gennemførte som minister valgkredsreformen i 1885, men derefter blev hans politiske karriere for en tid afbrudt ved indblanding i en skilsmisseproces.

Gennem et omfattende forfatterskab, herunder bogen Greater Britain (1868) øvede Dilke livet igennem indflydelse på den britiske udenrigspolitiske opinion, og han virkede for større ligestilling i og sammensmeltning af de forskellige dele af imperiet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig