Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Charles Wentworth Dilke

Oprindelig forfatter CBjø Seneste forfatter Redaktionen

Charles Wentworth Dilke, 1843-1911, britisk forfatter og politiker. Dilke var medlem af Underhuset 1868-86 og igen fra 1892, oprindelig som radikal med republikanske synspunkter, senere som uafhængig imperialist. Han gennemførte som minister valgkredsreformen i 1885, men derefter blev hans politiske karriere for en tid afbrudt ved indblanding i en skilsmisseproces. Gennem et omfattende forfatterskab, herunder bogen Greater Britain (1868) øvede Dilke livet igennem indflydelse på den britiske udenrigspolitiske opinion, og han virkede for større ligestilling i og sammensmeltning af de forskellige dele af imperiet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Bjørn: Charles Wentworth Dilke i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=64691