Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

victorianisme

Oprindelige forfattere CBjø og LB-J Seneste forfatter Redaktionen

Victorianisme. Maleren Ford Madox Browns allegori Work 1852-63, (Manchester City Art Gallery) udtrykker victorianismens tro på flid og arbejdsomhed. Brown udlagde selv billedet, da det blev udstillet første gang i 1865. Han var blevet inspireret til det af en gruppe mænd i gang med vejarbejde ved Heath Street i Hampstead, som han fandt fuldt så malerisk som de italienske bønder og fiskere, der ellers var på mode i tiden. Motivet blev udbygget til en skildring af tidens klasseopfattelse: I centrum de ærlige arbejdere, hvis mest heroiske repræsentant har en rose, skønhedens symbol, mellem tænderne. Typisk for de prærafaelitiske malere er det traditionelle håndens arbejdere, ikke industriarbejdere, der skildres. Blomstersælgeren til venstre er repræsentant for de uvirksomme fattige. I forgrunden en gruppe moderløse børn fra samfundets bund. Overklassen, de uvirksomme rige, illustreres af kvinderne bag blomstersælgeren og de to skikkelser til hest. Drengen mellem dem har en kurv med kager, en overflødig luksus, på hovedet. Til højre står endelig to repræsentanter for åndens arbejdere: F.D. Maurice, en førende skikkelse i bevægelsen af kristne socialister, og samfundskritikeren Thomas Carlyle (med hat). Netop Carlyle fremhævede utrætteligt arbejdets moralske værdi. CBjø

Victorianisme. Maleren Ford Madox Browns allegori Work 1852-63, (Manchester City Art Gallery) udtrykker victorianismens tro på flid og arbejdsomhed. Brown udlagde selv billedet, da det blev udstillet første gang i 1865. Han var blevet inspireret til det af en gruppe mænd i gang med vejarbejde ved Heath Street i Hampstead, som han fandt fuldt så malerisk som de italienske bønder og fiskere, der ellers var på mode i tiden. Motivet blev udbygget til en skildring af tidens klasseopfattelse: I centrum de ærlige arbejdere, hvis mest heroiske repræsentant har en rose, skønhedens symbol, mellem tænderne. Typisk for de prærafaelitiske malere er det traditionelle håndens arbejdere, ikke industriarbejdere, der skildres. Blomstersælgeren til venstre er repræsentant for de uvirksomme fattige. I forgrunden en gruppe moderløse børn fra samfundets bund. Overklassen, de uvirksomme rige, illustreres af kvinderne bag blomstersælgeren og de to skikkelser til hest. Drengen mellem dem har en kurv med kager, en overflødig luksus, på hovedet. Til højre står endelig to repræsentanter for åndens arbejdere: F.D. Maurice, en førende skikkelse i bevægelsen af kristne socialister, og samfundskritikeren Thomas Carlyle (med hat). Netop Carlyle fremhævede utrætteligt arbejdets moralske værdi. CBjø

victorianisme, (efter den britiske dronning Victoria), den levemåde og det værdisæt, som blev fremherskende i Storbritannien i sidste halvdel af 1800-t. og derfra spredtes i Det Britiske Imperium og til store dele af Nordamerika og USA.

Borgerskabet, der var periodens kulturbærende klasse, gjorde arbejdsmoral, pligtfølelse, selvstændighed og økonomisk rationalitet til samfundets og den enkeltes moralske fundament og forkastede lystbetonet adfærd, specielt hvis det havde åbenbar seksuel karakter.

Især søgte man at afvise eksistensen af kønsdrift hos kvinder samt bekæmpe omtale og diskussion af kønslivet i kunst, litteratur m.m. Med den faktiske udbredelse af prostitution i England netop på dette tidspunkt er victorianismen for eftertiden tillige blevet synonym med officielt hykleri dækkende over en reelt umoralsk praksis.

Annonce

Victorianismen blev udformet i England og USA og baseret dels på traditionen fra den puritanske religiøsitet, dels på en opadstræbende middelklasses instinktive afstandtagen fra aristokratiets traditionelt løsere moralnormer og de lave sociale lags mangel på seksuel og social disciplinering.

Gudsfrygt og streng pligtopfyldelse i forholdet til forældre og overordnede blev betragtet som egenskaber, der var nødvendige for at skabe materiel sikkerhed og social opstigen i det nye industrielle samfund.

Nyere forskning har vist, at Victoriatiden var en holdningsmæssig meget sammensat periode, og at den sociale praksis ikke altid svarede til de proklamerede idealer. I britisk stilhistorie bruges ordet victorianisme som betegnelse for klunkestilen i møbelkunst og eklekticismen i arkitektur.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Bjørn, Lise Busk-Jensen: victorianisme i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=179879