Bristol Riots, masseopstand i den engelske by Bristol i oktober 1831. Under parolen "King and Reform" angreb og plyndrede en stor menneskemængde byens centrum, bl.a. katedralen og rådhuset. Oprørernes krav var en vidtgående valgreform og ophævelse af slaveriet. Opstandens spontane, uorganiserede forløb mindede om 1700-tallets folkelige revolter i England.