Faktaboks

William Pitt d.y.
Født
28. maj 1759
Død
23. januar 1806
William Pitt d.y.

Portræt af William Pitt d.y. fra 1780.

William Pitt d.y. var en britisk politiker. Han var søn af statsmanden William Pitt d.æ og blev medlem af Underhuset i 1781 som whig.

William Pitt d.y. var premierminister i perioderne 1783-1801 og 1804-06, og i sin lange regeringsperiode styrkede han parlamentarismen i britisk politik. Han var oprindelig positivt indstillet over for Den Franske Revolution, men tog snart afstand fra den og ikke mindst fra Napoleon, hvis uforsonlige fjende han forblev.

Pitt nedkæmpede det irske oprør, gennemførte unionen med Irland i år 1800, men fik ikke givet katolikkerne lige politiske rettigheder. Indenrigspolitisk bekæmpede han korrumperingen i embedsverdenen og slog hårdt ned på radikal-demokratiske kræfter. Han kom efterhånden til at fremstå som en stærk konservativ lederskikkelse, som nationen samlede sig om, da Frankrig i 1804 truede med invasion.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig