Robert Stewart Castlereagh, 1769-1822, britisk politiker (tory), viscount og fra 1821 markis af Londonderry. Castlereagh tilhørte en irsk adelsslægt, indvalgtes i 1790 i det irske Underhus og blev i 1798 minister for Irland. Han spillede en væsentlig rolle i nedkæmpelsen af den irske opstand i 1798 og medvirkede i 1800 ved dannelsen af unionen mellem Irland og Storbritannien, hvorefter han fik sæde i det fælles parlament. I 1801 tog han sin afsked i protest mod diskriminering af irske katolikker, men blev igen minister (for Indien) året efter; 1805-06 og 1807-09 var han krigsminister og beordrede bl.a. bombardementet af København i 1807. I 1812 blev han udenrigsminister samt leder af Underhuset, hvilket gjorde ham til den egentlige regeringsleder. Hans vigtigste indsats var at samordne kampen mod Napoleon. Efter dennes nederlag var han en af hovedkræfterne på fredskongresserne i Paris og Wien 1814-15 og arbejdede især for en politisk ligevægt på kontinentet, som skulle sikre, at hverken Rusland eller Frankrig blev dominerende; for at sikre Storbritanniens handlefrihed holdt han landet uden for Den Hellige Alliance. Indenrigspolitisk var Castlereagh stærk modstander af reformer, og hans meget konservative politik gjorde ham upopulær. I 1822 begik han selvmord som følge af overanstrengelse og depression.