Cuthbert Collingwood, 1748-1810, britisk søofficer, fra 1805 baron. Collingwood er kendt som en af admiral lord Nelsons officerer; tillige var han selv en dygtig skibschef og flådefører. Han deltog bl.a. i 1797 med stor hæder i Slaget ved Kap Sankt Vincent og var i 1805 næstkommanderende i Slaget ved Trafalgar. Under slaget døde Nelson, og Collingwood overtog derpå kommandoen over Middelhavsflåden.
Cuthbert Collingwood
Faktaboks
Cuthbert Collingwood
- Født
- 1748
- Død
- 1810
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.