Calvin's Case, principiel retsafgørelse, truffet af the Exchequer Chamber kort efter foreningen af den engelske og den skotske krone 1603. Med anledning i en konkret retssag fastslog dommen, at undersåtter, der var født efter foreningen, havde fælles nationalitet og derfor nød samme retlige appelmuligheder. Retssagens ene part var en skotte ved navn Robert Colville. I britisk retshistorie kendes sagen som Calvin's Case, formentlig fordi man i England vidste, at skotter var calvinister, og derfor kom til at sammenblande reformatorens navn med Colvilles.