Nordirlands landskaber

Nordirland udgør en sjettedel af den Irske Ø. Nordirland har form som en gryde med lavland omgivet af bjerge og højdedrag gennemskåret af dalstrøg. Trods sin store landskabelige variation har Nordirland en regional karakter som et grænseland mellem Storbritannien og det sydlige Irland. Den regionale geografi har sat sig spor i provinsens befolkning, kultur, økonomi og politik.

Mod nordøst skilles den fra Galloway i den skotske del af Storbritannien af The North Channel, som med en bredde på blot 21 km siden forhistorisk tid har udgjort en passage for migration og kolonisering. Længere sydpå deles de to øer af det Irske Hav. Atlanterhavet danner den nordlige grænse, og mod syd og vest grænser Nordirland op til Irland (Republikken Irland).

Mod nordvest ligger skiferbjergkæden Sperrin, der når en højde af 678 m. En lavere, basaltholdig bjergkæde mod nordøst går helt ud til kysten og strækker sig ned til Belfast. Der er lavland omkring Lough Neagh, der er den største sø på de Britiske Øer, og dens tilløbsfloder og afløbsfloden Bann mod nord. Fem af Nordirlands amter (counties) – Antrim, Down, Armagh, Tyrone og Derry – grænser op til søen. Hver af dem har deres eget højland i den nordirske ”grydes” kant.

I øst ligger Belfast i bunden af en stor fjord, hvorfra et lavlandsbælte strækker sig ind i landet langs floden Lagan. Mod nordvest skærer fjorden Foyle sig ind i landet. Ved floden Foyles udløb i fjorden ligger Derry (Londonderry).

Mod nord, i amtet Antrim, hæver et højlandsplateau på omkring 500 meter sig mod kysten. Højlandet gennemskæres af store, gletsjerskabte dale – såkaldte glens - der ligner de tilsvarende skotske dale på den modsatte kyst. Selve kystlandskabet består af basalt- og kalkstensformationer i imponerende og forrevne former. Mest bemærkelsesværdig er Giant's Causeway, der med sine tusindvis af sekskantede basaltsøjler er et bemærkelsesværdigt naturfænomen og en stor turistattraktion.

I sydvest afgrænses Nordirland først af Donegals bjerge og dernæst af et tyndt befolket bakket landskab af skove, moser og søer, hvoraf de største er de kringlede Øvre og Nedre Lough Erne med talrige små øer og byen Enniskillen midt imellem. Med sine tilløbende floder og kanaler udgjorde søerne tidligere en vigtig adgangsvej til det sydlige Irland.

I et bælte fra vest mod øst strækker sig et særpræget landskab bestående runde bakker – de såkaldte drumlins – på op til 300 meter skabt af moræneaflejringer, som stammer fra den sidste istid. I sydøst hæver landet sig gradvist mod Mourne-bjergene, som består af granit, hvor Nordirlands højeste punkt, Slieve Donard, når op i en højde af 850 meter.