Nordirlands økonomi og erhverv

Historisk har landbruget spillet en stor rolle for økonomien i Nordirland. Dets betydningen er dog faldet stærkt i de seneste årtier. I 2022 var under 5% af befolkningen (51.760) beskæftiget direkte i landbrugssektoren. Dertil skal regnes beskæftigede inden for agroindustri og service. Tilsammen stod landbrugserhvervene for 70.000 job. Landbrugsproduktionen udgør ca. 25% af Nordirlands BNP.

Der fandtes i 2022 26.089 landbrug i Nordirland, hvoraf 79% er meget små. Tendensen går mod konsolidering i større og store brug. Med sit milde tempererede kystklima med nedbørsmængder fra 1500 mm pr. år mod vest til 900 mm ved Belfast, indbyder den magre og terrænmæssigt lidt besværlige jord til en økonomi, der i 2022 var baseret på malkekvæg (316.775), kødkvæg (246.240) og får (2,1 million). 79% af landbrugene har kvæg, 38% får og 3% fjerkræ. En stadig større del af jorden bliver opdyrket. De vigtigste afgrøder er byg, hvede, havre og kartofler. En voksende svineproduktion (738.540) aftager en del af bygproduktionen.

Nordirske fiskere driver fortrinsvis kun fiskeri i Det Irske Hav med trawlere, som hører hjemme i havnene i Kilkeel, Ardglass og Portavogie. De vigtigste fangster er rejer, torsk, sild og hvilling. Desuden er der en stigende havbrugsindustri.

Nordirland er fattigt på ressourcer, og mindre en 1% af befolkningen var i 2022 beskæftiget inden for udvinding af mineraler som jern, kul, bauxit og forskellige stenarter som basalt, kridt og skifer.

I 1800-tallet udviklede det nordøstlige Irland en stor industriel sektor med hør og senere importeret bomuld som råmateriale. I slutningen af århundrede var Belfast en vigtig brik i den britiske imperiale økonomi som hjemsted for skibsværfter – som for eksempel det store Harland & Wolff – klædespinderier, rebfabrikker, maskinfabrikker og anden industri.

Allerede efter 1. Verdenskrig begyndte regionen dog at lide under industriel nedgang. Efter en kort opblomstring under og efter 2. Verdenskrig fortsatte nedgangen. Det skyldtes delvis de sociale og politiske uroligheder fra slutningen af 1960'erne, som førte til faldende udenlandske investeringer trods den britiske regerings ihærdige forsøg på at tiltrække fremmed kapital. Men det skyldtes også afviklingen af områdets nøgleindustrier som følge af skærpede internationale konkurrenceforhold og udflytning af industriel produktion.

I 1960-1980 måtte tekstil- og beklædningsproduktionen således indskrænke voldsomt trods udenlandske investeringer i kunstfiberproduktion og statslige tilskud. Høje energipriser lukkede flere kunstfiberfabrikker i 1980'erne. Tekstil- og beklædningsindustriens er dog endnu betydningsfuld, dels inden for den oprindelige hørproduktionsbearbejdning, dels fordi Nordirland er et af Nordeuropas lavlønsområder.

Fødevareindustrien er den næststørste industrielle gruppe med forarbejdning dels af egne landbrugsvarer, dels af importerede varer, bl.a. tobak. Andre betydende produktioner er fremstilling af komponenter til fly- og bilindustri. Nye firmaer er forsøgt tiltrukket med meget store offentlige tilskud, op til 50% af etableringsomkostningerne. Servicesektoren er vokset, men mange funktioner inden for rådgivning og finansiering bliver stadig varetaget fra Storbritannien.

• Nordirland
• Irlands økonomi