Nordirland har en befolkning på 1.903.175 (2021). Det er et historisk højt tal. Befolkningsvæksten på 5-7% i de sidste 25 år skyldes blandt andet indvandring fra EU (især Polen) og Asien og den fred, der har hersket siden Langfredagsaftalen fra 1998.

Religiøs identitet

Befolkningens sammensætning er præget af resultaterne af indvandring og kolonisering fra England og Skotland i 1600-tallet. For at sikre protestantisk dominans i Ulster konfiskerede engelske konger og regenter mange katolske bønders jorde og overgav dem til protestantiske englændere, men især til presbyterianske (calvinske) skotter.

Ved Irlands deling i 1921 blev Nordirlands grænser fastlagt sådan, at der i de seks af det historiske Ulsters ni grevskaber (counties) levede ca. dobbelt så mange protestanter som katolikker. Det sydlige Irlands 26 grevskaber fik derimod et flertal på over 90% katolikker.

Sådan er det ikke længere. I forbindelse med folketællingen i 2021 svarede 45,7% af befolkningen, at de var vokset op i en katolsk familie, mens 42,3% svarede, at de havde protestantisk baggrund. En voksende del af begge grupper svarede dog, at de ikke havde nogen religion. I 1991 var det 3,7%. I 2021 var det 17,4%. Derfor har Nordirland ikke længere nogen religiøst defineret flertalsbefolkning, men består af katolikker, protestanter og "andre". Blandt de andre er et stigende antal indvandrere med anden etnicitet end irsk eller britisk.

Etnisk-national identitet

Byport i Derry

En port i den mur, som købmandskonsortiet The Irish Society 1613-1619 byggede omkring Derry for at beskytte skotske og irske kolonister, der var flyttet til Ulster i forbindelse med Jakob 1.'s kolonisering af provinsen og grundlæggelsen af "Londonderry". Siden begyndelsen af 1970'erne har dele af Belfast og Derry været opdelt af høje "fredsmure", der holder katolsk-nationalistiske irere og protestantisk-loyalistiske briter adskilt.

Byport i Derry
Af .

Tidligere var der et udbredt sammenfald mellem religiøs og etnisk-national identitet. Et stort flertal af nordirske katolikker anser stadig deres nationalitet for at være irsk, og protestanter kalder sig i langt overvejende grad briter.

Men forholdet mellem nationalitet og religion har aldrig været entydigt. Det er svagest blandt katolikker, især dem, der lever i protestantisk dominerede områder. Desuden er der en tendens blandt yngre protestanter til ikke at identificere sig som briter, men som nordirere. I 2021 svarede 36,1%, at de kun havde britisk nationalitet. 33% svarede, at de kun havde irsk nationalitet, og 22,4% svarede nordirsk nationalitet.

Siden 1998 har det været muligt for nordirere at have statsborgerskab og pas i både Det Forenede Kongerige (unionen) og Irland, og begge nationaliteter og deres tilhørende kulturelle traditioner anerkendes formelt som ligestillede.

Sprog blandt Nordirlands befolkning

Det mest udbredte sprog er engelsk. Desuden tales og undervises der i to mindre sprog: irsk (gælisk) og Ulster scots. Irsk har været et officielt sprog siden 2022, mens scots har officiel status som et mindretalssprog, som offentlige myndigheder skal kunne betjene borgerne på. Dertil kommer forskellige indvandrersprog, hvoriblandt polsk er det største.

Bosætning

En tredjedel af befolkningen, 671.559 personer, bor i og omkring Belfast, som både er hovedstad og Nordirlands økonomiske og administrative centrum. Derry – også kaldt Londonderry – er den næststørste by med en befolkning på 237.000 (tal fra 2021). Resten af befolkningen bor i mellemstore og små byer eller i de vidtstrakte landdistrikter, der – i lighed med byerne – er opdelt i katolske, protestantiske og religiøst neutrale områder.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig