Londonderry

Londonderry, Derry, by i det nordvestlige Nordirland på grænsen til Irland ved floden Foyles udløb i noret Lough Foyle ved Atlanterhavet; 83.100 indb. (2011). Byens officielle navn siden 1984 er Derry, hvilket også var dens navn inden den engelske kolonisering af Irland. Flertallet af indbyggerne er katolikker, og Derry har været hjertet i katolikkernes kamp mod det protestantiske britiske styre. Fortsat er Derry underlagt kraftig overvågning af politi og militær, og i bydelen Bogside, der er de fattige katolikkers kerneområde, vidner flere gavlmalerier med slagord om konflikterne i byen.

Derry ligger på nogle højdedrag på begge sider af floden og er forbundet med to broer. Den er anlagt med et geometrisk vinkelret gadenet, omgivet af en stadig intakt bymur. Under industrialiseringen voksede indbyggertallet kraftigt, og byen ekspanderede uden for bymuren på begge sider af floden. Den kraftige vækst støttedes af søtrafikken til Skotland, specielt Glasgow, samt af transatlantiske skibsruter. Tekstilindustri, især skjortefabrikation, som i 1800-t. medvirkede til byens ekspansion, er nu næsten afviklet, men der er stadig produktion af kunstfibre; nye industrier er lokaliseret tættere ved Lough Foyle.

Byen kan føres tilbage til et kloster, der blev grundlagt i 500-t. Efter svindende betydning i middelalderen blev den i 1613 grundlagt på ny i forbindelse med den engelske kolonisering af Ulster. Den blev overdraget til Det Irske Selskab i London, fik navnet Londonderry og forsynedes med forsvarsmure. I 1688-89 modstod indbyggerne en længere belejring af Jakob 2. Stuarts tropper i loyalitet over for den protestantiske Vilhelm 3. Under 1. Verdenskrig og 2. Verdenskrig benyttede Storbritannien Londonderry som flådehavn.