Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Belfast

Oprindelige forfattere ABN, JRR og LK-H Seneste forfatter Redaktionen

Belfast. Saint Anne's Cathedral, Belfasts domkirke, blev indviet i 1904.

Belfast. Saint Anne's Cathedral, Belfasts domkirke, blev indviet i 1904.

Belfast, siden 1920 Nordirlands hovedstad og sæde for Stormontparlamentet; 280.200 indb., med forstæder 596.400 indb. (2011). Belfast ligger ved floden Lagans udmunding i fjorden Belfast Lough på Irlands NØ-kyst og er Nordirlands økonomiske og kulturelle center. Befolkningen taler en særegen accent, der ofte forveksles med skotsk.

Belfast har levnedsmiddel- og maskinindustri, olieraffinaderi samt petrokemisk industri. Landets førende pibetobaksfabrikant Gallaher og flyfabrikken Short er store virksomheder i byen. Havnen står for to tredjedele af Nordirlands handel.

En stor del af Belfasts centrum er fodgængerområde. Mange af husene her, bl.a. rådhuset fra 1906, er udsmykket med enestående figurer af guder og gudinder, konger og dronninger samt religiøse og mytologiske symboler. Også indendørs er husene rigt udsmykket, især de mange gamle banker. Byens anerkendte Queen's University fra 1908, grundlagt som Queen's College 1845, havde indtil 1948 et medlem i Underhuset.

Annonce

Belfast. Albert Memorial Clock, opført 1865-70 til minde om dronning Victorias mand, prins Albert, der døde i 1861.

Belfast. Albert Memorial Clock, opført 1865-70 til minde om dronning Victorias mand, prins Albert, der døde i 1861.

Navnet Belfast kommer af irsk Béal Feirste, af béal 'munding, indgang' og feirste, gen. af fearsad 'sandbanke', dvs. vadestedet 'sandbanken ved mundingen'.

Historie

Belfast voksede op omkring en normannisk borg, som blev ødelagt i 1315, men fik flere efterfølgere. Fra 1700-t. blev byen center for en hastigt ekspanderende produktion af hørlinned og senere af bomuld. Endnu i 1840'erne var den en velindrettet og forholdsvis sund havne- og industriby, men indbyggertallet steg mellem 1841 og 1911 fra 70.000 til 350.000 (fra 3% til 22% af Ulsters befolkning), og de nye slumkvarterer bidrog til en rekordhøj dødelighed.

Politisk og religiøst var byen længe relativt liberal, men efter 1850 opstod der ofte uroligheder mellem protestanter og katolikker samt sociale konflikter som havnestrejken 1907. Det største af skibsværfterne, Harland & Wolff, blev kendt for sine oceandampere, bl.a. Titanic. Krigskonjunkturer vekslede med økonomisk krise, og fra ca. 1960 måtte flere værfter lukke trods omfattende statsstøtte.

Diskriminering mht. job, bolig og uddannelse skabte katolsk modstand mod bystyrets protestantiske flertal. Borgerkrigen prægede i 1970'erne bybilledet med soldater, sikkerhedsvagter, razziaer, afspærringer og bombeeksplosioner. Med katolikker koncentreret i vest blev Belfast reelt delt i enklaver, der var adskilt af "fredslinjer", symboliseret ved muren mellem den protestantiske Shankill Road og den katolske Falls Road. 1980'ernes fremskridt i bolig- og levestandard samt borgerrettigheder mindskede spændingen og banede vej for våbenhvilen 1994.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Bo Nygaard, Jens Rahbek Rasmussen, Lone Krogsgaard-Hansen: Belfast i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. juli 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=45399