Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Soho

Oprindelige forfattere PSkri og VPlum Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/26453/=ud_a_35706.mp3?revision=3

Soho, forlystelseskvarter i London mellem Piccadilly Circus og Oxford Street i City of Westminster. Kvarteret er især blevet udviklet af tilflyttere fra bl.a. Kina, Italien og Grækenland, hvilket fortsat afspejler sig i restaurationserhvervet. Soho har traditionelt haft en koncentration af pubber, natklubber og prostitution. Carnaby Street blev i 1960'erne kendt som hippiemodegaden, og siden 1980'erne har bydelen fået mange forretningskontorer fra film- og medieverdenen.

Annonce

Mange tror fejlagtigt, at Soho i London deler navn med SoHo i New York. Det er imidlertid ikke tilfældet. Navnet Soho i London stammer formentlig fra, at området tidligere var kongeligt jagtområde, og "soho" var et jagtråb. I New York står SoHo for South of Houston Street.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Skriver, Viggo Plum: Soho i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=161939