Regent's Park, park i London nord for Westminster; tidligere et indhegnet kongeligt jagtområde, men i begyndelsen af 1800-t. udlagt som park og udformet af arkitekt John Nash med et stort ubebygget område i midten og fornem bebyggelse langs to ydre ringe. I dag er de fleste bygninger tilknyttet London University. I den nordlige ende af parken ligger London Zoo.