Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

London (Historie)

Oprindelige forfattere ABN og MeHa Seneste forfatter Redaktionen

London. Blitzen anrettede omfattende skader i bl.a. London; her står området omkring St. Paul's Cathedral i flammer efter et tysk bombeangreb den 29.12.1940. Alene i London blev omkring 20.000 mennesker dræbt under Blitzen, som medførte omfattende evakueringer af især børn og kvinder. Men Blitzen snarere styrkede end knækkede den britiske befolknings moral. Mange rykkede sammen i undergrundsstationerne, andre satte en ære i at ignorere angrebene, og efter den første forskrækkelse kunne Londons biografer og teatre melde om god søgning under Blitzen.

London. Blitzen anrettede omfattende skader i bl.a. London; her står området omkring St. Paul's Cathedral i flammer efter et tysk bombeangreb den 29.12.1940. Alene i London blev omkring 20.000 mennesker dræbt under Blitzen, som medførte omfattende evakueringer af især børn og kvinder. Men Blitzen snarere styrkede end knækkede den britiske befolknings moral. Mange rykkede sammen i undergrundsstationerne, andre satte en ære i at ignorere angrebene, og efter den første forskrækkelse kunne Londons biografer og teatre melde om god søgning under Blitzen.

Kort efter romernes erobring af området i 43 e.Kr. opstod ved Walbrook, en biflod til Themsen, en romersk bosættelse, Londinium, der blev et vigtigt vejknudepunkt og handelscentrum; byen blev forsynet med bymure. Londinium blev brændt ned under Boudiccas oprør i 61 e.Kr., men genopbygget; under Septimius Severus blev den hovedstad i provinsen Britannia Superior. Fra begyndelsen af 300-t. var byen bispesæde.

Ruiner efter den romerske by er blevet lokaliseret, fx forum nær Cannon Street Station og basilika under Leadenhall Market. Amfiteatret, der ligger under Guildhall, blev udgravet i 1988. Provinsguvernørens palads lå, hvor Walbrook løber ud i Themsen. Endvidere er der fundet badeanlæg, bl.a. ved Cheapside, hvor man i 1950'erne fandt en helligdom for guden Mithras, som er blevet rekonstrueret.

Londons skæbne i 400-500-t., da angelsakserne erobrede landet, er uvis, men efter Augustins mission i 597 genopstod byen som et handelscenter. Vikingerne plyndrede og besatte London i 800-t., i 886 indtog Alfred den Store byen og genopbyggede forsvarsværkerne, og da vikingetogterne igen begyndte sent i 900-t., viste byen sig at være mere modstandsdygtig. Først i 1013 måtte den overgive sig til Svend 1. Tveskæg. Efter at London havde underkastet sig Vilhelm 1. Erobreren i 1066, befæstede kongen sin magt ved opførelsen af bl.a. White Tower, og London blev efterhånden regeringsby. Fra 1000-t. var Westminster kongelig residensstad, og senere blev den fast mødested for Parlamentet.

Annonce

City, der først omkring 1700 voksede sammen med Westminster, trivedes som handelsby og tiltrak købmænd fra mange lande. Citys rigdom og kongernes pengetrang skaffede den en vis uafhængighed. Fra 1100-t. udvikledes en form for kommunalt selvstyre. Magten kom i praksis til at ligge hos et oligarki af rige købmænd bestående af borgmesteren, mayor, og rådmænd, aldermen, som efterhånden blev rekrutteret fra de indflydelsesrige lav og gilder, der kontrollerede byens erhverv.

Kirken var en stor jordbesidder, og det middelalderlige London havde mange kirker og klostre. I 1300-t. var der over 100 kirker til ca. 40.000 beboere. Efter Henrik 8.s ophævelse af klostrene i 1530 under Reformationen blev mange kirkelige bygninger revet ned eller brugt til nye formål.

I 1600 havde London ca. 225.000 indbyggere, hvoraf ca. 2/3 boede uden for murene. Pesten hærgede byen sidste gang i 1664-65, og ca. 75.000 omkom. I 1666 ødelagde en brand det meste af City. Under genopbygningen blev de brandfarlige og rotteplagede bindingsværkshuse erstattet af murstenshuse, og den nuværende Saint Paul's Cathedral blev opført.

Londons rolle som handels- og finanscentrum udviklede sig i takt med udenrigshandlens og Det Britiske Imperiums vækst; efter 1660 fremtrådte City som finanscenter, da banker og forsikringsfirmaer blev etableret.

I 1700 var London med ca. 575.000 indbyggere Europas største by. Det store Londonmarked fremmede landets industrielle udvikling, og byen selv var sæde for talrige lette industrier. 1821-1901 voksede Det Britiske Imperiums hovedstad fra ca. 1,2 mio. til over 6,5 mio. indbyggere. Udbygningen af transportnettet bidrog ligeledes til byens udvidelse. Fra den romerske periode til 1700-t. var London Bridge den eneste bro over Themsen (1176-1209 var den første stenbro blevet bygget til afløsning af den sidste af flere træbroer). Fra 1750 byggedes flere broer. Brobyggeriet fremmede bebyggelsen af området syd for floden, og anlæggelsen af jernbanerne i 1800-t. med London som knudepunkt bidrog yderligere til byens vækst.

Storbyen fik sit første folkevalgte styre i 1888, da London County Council blev oprettet. Det blev i 1965 erstattet af Greater London Council, som blev nedlagt i 1986. I årene herefter var London uden centralt folkevalgt styre. I 2000 indførtes et nyt styre med navnet Greater London Authority.

Under 2. Verdenskrig forvoldte tyske luftangreb under Blitzen store ødelæggelser i London. I efterkrigsårenes genopbygning kanaliseredes befolknings- og byvækst væk fra det indre London, og 1951-91 faldt befolkningstallet her fra 8,3 til 6,4 mio.

Den 7.7.2005 blev Londons offentlige transportsystem mål for et terrorangreb af selvmordsbombemænd. Tre undergrundstog og en bus blev ramt; i alt 56, heriblandt de fire bombemænd, omkom.

Læs mere om London.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Bo Nygaard, Merete Harding: London (Historie) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=118155