Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hyde Park

Oprindelig forfatter PSkri Seneste forfatter Redaktionen

Hyde Park, den største af de kongelige parker i London; den udgør sammen med Kensington Gardens et sammenhængende grønt område på ca. 248 ha beliggende centralt i den vestlige del af City of Westminster. I 1536 blev området af Henry 8. konfiskeret fra klostereje og fungerede indtil 1768 som jagtområde for kongehuset. Londons vækst under industrialismen omkransede parken, der siden blev byens vigtigste rekreative område. Parkens centrum er søen The Serpentine, et yndet udflugtsmål, med bådudlejning, gallerier og madsteder. I den nordøstlige del af parken ligger Speakers' Corner, kendt for sin funktion som talested for alverdens meninger.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Skriver: Hyde Park i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=94355