Finn-gaill, (irsk 'hvide fremmede'), den gruppe vikinger, der ifølge irske klosterårbøger grundlagde Dublin i 841. Finn-gaill, der antagelig overvejende var norske vikinger, vandt i 852 en magtkamp mod dubh-gaill 'de sorte fremmede', som overvejende var danske vikinger.