Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Seán MacBride

Oprindelig forfatter Boess Seneste forfatter Redaktionen

Seán MacBride  (tv.) og den danske modstandsmand og politiker Per Federspiel.

Seán MacBride (tv.) og den danske modstandsmand og politiker Per Federspiel.

Seán MacBride, 26.1.1904-15.1.1988, irsk politiker og diplomat. Seán MacBride var blandt modstanderne af den anglo-irske traktat, der i 1921 forårsagede en deling af Irland.

Siden blev han stabschef for IRA, som han dog forlod i 1939 i protest mod IRAs bombekampagne i Storbritannien.

Seán MacBride, der var uddannet jurist, grundlagde i 1946 partiet Clann na Poblachta og var udenrigsminister 1948-51. Hans engagement i spørgsmål vedrørende menneskerettigheder og nedrustning gav ham siden betydningsfulde hverv inden for bl.a. The International Law Commission og Amnesty International.

Annonce

MacBride modtog Nobels Fredspris 1974.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Böss: Seán MacBride i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=120048