Oranjeordenen

Formålet med Oranjeordenen var at mindes Vilhelm 3. af Oranjes sejr over den katolske Jakob 2. Stuarts styrker i krigen i 1688-1691 og at fastholde protestantisk politisk magt og arvefølge. Ordenen anså sig som arvtager af de engelske kongers mission i Irland: at civilisere irerne ved at omvende dem til protestantismen.

Oranjeordenen indgik i begyndelsen af 1800-tallet jævnligt i voldelige konflikter med deres katolske modpart, de såkaldte Ribbonmen. Ordenen blev flere gange i 1800-tallet forbudt ved lov på grund af dets deltagelse i blodige optøjer i Ulster, især paraden den 12. juli, årsdagen for Vilhelms skelsættende sejr i Slaget ved Boyne i 1690.

Oranjeordenen stod også bag voldelige demonstrationer vendt mod katolikker i USA og Canada.

Den folkelige støtte til ordenen blev dog reduceret efter det sidste forbud i 1845.

Efter at den liberale britiske regering i 1886 fremsatte sit første forslag til irsk hjemmestyre, opnåede Oranjeordenen dog igen en opblomstring. Den bidrog til organiseringen af den unionistiske modstand mod irsk hjemmestyre.

Ifølge dens ledere udgjorde irske protestanter et truet mindretal, som siden 1600-tallet havde befundet sig i en konstant belejringstilstand i en katolsk befolkning, hvis jord deres forfædre havde modtaget dels af de engelske monarker og dels under Oliver Cromwell. Derfor lød deres slagord: "Vi overgiver os ikke!"

Da partiet Ulster Unionist Party blev grundlagt i 1905, fik ordenen tildelt 50 af partiets 200 delegerede. Nordirlands første premierminister James Craig var medlem af Oranjeordenen, og under hans ledelse fra 1921 og indtil hans død i 1940 sikrede de protestantiske unionister sig den økonomiske og politiske dominans over det katolske mindretal i Nordirland.

Trods reformforsøg spiller det historiske bånd mellem ordenen og unionismen stadig en rolle, og ordenen har betydning som symbolsk samlingssted for unionsloyale protestanter. Ordenen sender i dag delegerede til partiets styrende organ The Ulster Unionist Council på ca. 1.000 medlemmer, men er ikke længere garanteret et fast antal pladser.

Oranjeordenen har afdelinger i hele Irland, først og fremmest i Nordirland, og har i dag ca. 34.000 medlemmer.

I anledning af 100-året for oprettelsen af Nordirland den 28. maj 2022 mødte 100.000 op i Belfast for at hylde en parade med deltagelse af medlemmer fra Nordirland, dele af Irland, England, Skotland og Nordamerika.

• Nordirland
• Irlands historie 1890-1921