John Lynch, John "Jack" Lynch, 15.8.1917-20.10.1999, irsk politiker, premierminister 1966-73 og 1977-79. Lynch, der var jurist, blev medlem af det irske underhus i 1948 for partiet Fianna Fáil. Efter at have været minister fra 1957 efterfulgte Lynch i 1966 Seán Lemass som premierminister. Under indtryk af udbruddet af den voldelige konflikt i Nordirland i 1969 medvirkede Lynch trods sin udtrykte sympati for de nordirske katolikker til at afdæmpe revanchismen inden for sit eget parti til fordel for en bestræbelse på at søge irsk genforening ved fredelige midler.
John Lynch
Faktaboks
John Lynch
- Født
- 15. august 1917
- Død
- 20. oktober 1999
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.