Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

IRA

Oprindelig forfatter Boess Seneste forfatter Redaktionen

IRA, Irish Republican Army, Den Irske Republikanske Hær, halvmilitær organisation, grundlagt i 1919. IRA blev dannet efter en reorganisering af den katolske borgerhær Irish Volunteers med det mål at støtte og forsvare Den Irske Republik, som blev udråbt i Irlands første demokratiske og selvstændige parlament, Dáil Éireann, samme år. Dáil Éireann blev grundlagt 1918 efter en omfattende sejr for partiet Sinn Féin, der gik ind for et fuldstændigt brud med Storbritannien. Efter en splittelse i 1922 pga. indgåelsen af den anglo-irske traktat af 6.12.1921 udkæmpede IRA en kort borgerkrig med den provisoriske irske regering og fortsatte også efter organisationens nederlag i 1923 med at rekruttere medlemmer. I 1931 og 1936 blev IRA's aktiviteter forbudt ved lov i Irland.

Fra 1940'erne foretog IRA, som ønskede et forenet Irland, en række bombekampagner i Nordirland og Storbritannien. Organisationen, som i 1960'erne antog en leninistisk ideologi, blev splittet op i et officielt og et provisorisk IRA efter udbruddet af den voldelige konflikt i Nordirland i 1969. Det Provisoriske IRA, "provoerne", rettede deres aktiviteter mod britiske økonomiske interesser, de nordirske politikorps og medlemmer af den britiske hær for at fremtvinge britisk tilbagetrækning fra øen. Efter begivenhederne omkring en række sultestrejker blandt fængslede IRA-medlemmer i 1980-81 ændrede Sinn Féin politisk retning. Sultestrejkerne fik stor opbakning i den katolske nordirske befolkning og "provoerne" (dvs. Sinn Féin og IRA) mente nu, at de var i stand til at føre en kampagne, der havde både militære og politiske elementer.

IRA's våbenhvile 1994-96 og fra juli 1997 banede vejen for, at Sinn Féin kunne deltage aktivt i en fredsproces, der kulminerede med Langfredagsaftalen i 1998. En vigtig forudsætning for aftalen var, at IRA og andre halvmilitære grupper afleverede deres våben, et stridsemne, som flere gange truede med at sætte fredsprocessen i stå. På den anden side måtte den britiske regering fastslå, at Storbritannien ikke fortsat havde krav på de nordirske territorier, hvis en fredstilstand kunne opnås, en ny regering i Nord etableres og, på længere sigt, enighed om fuld selvstændighed kunne opnås. I oktober 2001 kom en aftale med uafhængige våbeninspektører i stand, og IRA begyndte at aflevere sine våben. Efter terrorangrebet mod USA 11.9.2001 blev IRA sammen med adskillige andre væbnede grupper i Nordirland optaget på EU's liste over terrororganisationer.

Annonce

Den 28.7.2005 meddelte IRA's hærledelse i en erklæring, at den afsluttede sin væbnede kamp. I erklæringen blev alle organisationens medlemmer påbudt at nedlægge våbnene og udelukkende bidrage til politiske formål med fredelige midler. Samtidig indgik hæren en aftale med våbeninspektørerne om ødelæggelse af sine våbenlagre. Se også Irland (historie) og Nordirland (historie).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Böss: IRA i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=99205