Det Irske Republikanske broderskab eller Fenierne var den vigtigste militant-nationalistiske bevægelse i 1800-tallets Irland. Den blev stiftet 1858 i Dublin som Irish Republican Brotherhood (IRB).
Af engelsk, fenian, af gammelirsk fene, 'irer'
Fenierne, Irish Republican Broderhood
Den feniske bevægelse videreførte arven fra De Forenede Irere og Det Unge Irlands og deres to fejlslagne, republikanske oprør i henholdsvis 1798 og 1848.
Bevægelsen repræsenterede den voldelige tradition inden for irsk nationalisme og var i modsætning til den parlamentariske parat til at bruge magt i kampen for ”en uafhængig demokratisk republik”.
Republikanerne organiserede sig i Irland fra 1858 inden for Det Irske Republikanske Broderskab (IRB). IRB var en edsvoren, hemmelig organisation, der blev grundlagt af James Stephens (1825-1901). Kort efter fik den en søsterorganisation i USA: Det Feniske Broderskab. Navnet skyldtes, at en af grundlæggerne, den eksilerede "unge irer" John O’Mahony (1815-1877) var interesseret i Irlands tidlige historie og vidste, at ”fenierne” var navnet på en hær i det før-kristne, keltiske Irland. Ordet blev dog også snart brugt i Irland som betegnelse for militante republikanere.
IRB udbredte sine politiske synspunkter i avisen The Irish People, indtil den blev forbudt i 1865. To år efter foranstaltede IRB et oprør, der dog mislykkedes. Det førte til en krise, der splittede fenierne op.
IRB blev opdelt mellem en gruppe, der ønskede at fortsatte den voldelige kamp, og en gruppe, der gik ind for en ”Ny Strategi”.
Den nye strategi betød, at republikanere skulle slutte op bag, men også forsøge at demokratisere den parlamentariske hjemmestyrebevægelse, som i 1880 stod bag stiftelsen af Det Irske Parti. De skulle desuden arbejde for reformer og udskyde en revolution indtil den dag, da der var folkelig opbakning til den.
Den vigtigste reformsag, de støttede i de følgende år, var kampen for jordreformer. Under ledelse af Michael Davitt stod de i 1879 bag dannelsen af det Nationale Jordforbund, som også hjemmestyrepartiet sluttede op om. Men hvor partiet ønskede selveje for irske bønder og repræsenterede de mellemstore og større bønders interesser, forsvarede IRB de små bønder og husmænd og ønskede at nationalisere jorden.
IRB blev fra 1890’erne tilført mange nye medlemmer, som var blevet nationalt vakte inden for Det Gæliske Forbund.
Som reaktion på ulsterprotestanternes mobilisering under den såkaldte Hjemmestyrekrise 1910-1914 fik de militante overtaget inden for IRB. Broderskabets Militære Råd stod sammen med den socialistiske Irske Borgerhær bag Påskeopstanden i 1916.
Efter at have sluttet sig til partiet Sinn Féin, der vandt en jordskredssejr ved valget i 1918, udgjorde IRB hovedkraften bag etableringen af det første republikanske parlament (Dáil Éireann) i 1919. Undertrykkelsen af det selvbestaltede parlament førte til Den Irske Revolution, der sluttede med Den Anglo-Irske Traktat i 1921 og skabelsen af Den Irske Fristat.
Traktaten splittede dog på ny IRB. Et flertal af dets ledere, deriblandt Michael Collins, accepterede Fristaten og en forfatning, hvori IRB kun fik ringe politisk indflydelse. Det førte til en blodig borgerkrig, som endte med den nye stats sejr i 1922. IRB blev opløst i 1924. IRB's arvtagere, IRA (Den Irske Republikanske Hær), fortsatte med at betragte revolutionen som uafsluttet helt til 1998, da den med Langfredagsaftalen forpligtede sig til demokrati.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.