Patrick Pearse var en irsk forfatter og politiker. Pearse helligede sig tidligt genopdagelsen af det gæliske sprog som led i den irske selvstændiggørelse. Han grundlagde bl.a. Saint Edda's College med tosproget undervisning, engagerede sig i 1912 i Irish Republican Brotherhood (se fenierne) og var medstifter af Irish Volunteers 1913. Pearse var den egentlige initiativtager til Påskeoprøret i Dublin 1916. Han blev henrettet efter nedkæmpelsen af opstanden og er blevet en af det selvstændige Irlands symbolske faderskikkelser.