Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Isaac Butt

Oprindelig forfatter JRR Seneste forfatter Redaktionen

Isaac Butt, 1813-1879, irsk jurist og politiker, der gjorde home rule til effektivt politisk slogan. Butt forsvarede i 1848 lederne af Young Ireland mod anklagen for højforræderi efter det mislykkede oprør samme år, og 1865-69 forsvarede han lederne af IRB (Irish Republican/Revolutionary Brotherhood, Fenians). Butt grundlagde og ledede Home Government Association 1870-73 og Home Rule Confederation 1873-77. Den konservative Butt ønskede irsk selvstyre, men billigede hverken voldelige metoder eller den obstruktionspolitik, som blev ført af C.S. Parnell, der 1878 blev ny leder af de irske nationalister i Parlamentet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Rahbek Rasmussen: Isaac Butt i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=52611