Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Democratic Unionist Party

Oprindelig forfatter Boess Seneste forfatter Redaktionen

Democratic Unionist Party, DUP, politisk parti i Nordirland, siden 2003 det største nordirske unionistparti. Partiet blev grundlagt i 1970 af den antikatolske presbyterianske præst Ian Paisley i protest mod det mere moderate Ulster Unionist Party (UUP). DUP var i 1998 modstander af Langfredagsaftalen, men indgik i 2006 den såkaldte St. Andrews-aftale, som førte til genoprettelsen af det nordirske hjemmestyre i maj 2007. DUP har siden dannet regering sammen med det republikansk-nationalistiske parti Sinn Féin. Efter det britiske parlamentsvalg i juni 2017, hvor DUP vandt 10 pladser i Underhuset, kom partiet til at udgøre en del af det parlamentariske grundlag for den konservative regering.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Böss: Democratic Unionist Party i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=63022