Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Dublin

Oprindelige forfattere Folke, JRR og KLemb Seneste forfatter Redaktionen

Dublin, Baile Átha Cliath, Irlands hovedstad og landets eneste storby; den ligger på østkysten ved Liffeys udmunding i Dublin Bay. Det samlede storbyområde (county) er 922 km2 med 1,0 mio. indb. (2002) i Greater Dublin Area.

Service og handel er byens hovederhverv; hen ved halvdelen af landets udenrigshandel håndteres af havnen. Desuden rummer byen en stor offentlig administration. Irlands største private virksomhed og eksportør, bryggeriet Guinness, er et blandt flere bryggerier i Dublin, der også har whisky-destillerier samt fødevare- og tekstilfabrikker.

Navnet Dublin kommer af irsk Dubh Linn 'den sorte dam'.

Det gamle Dublin, der ligger langs Liffey og er afgrænset af en ringvej og to store kanaler med forbindelse til Vestirland, har en lav bebyggelse med huse af røde mursten og grå sandsten. Bydelen indgår i et koncentreret cityområde med store monumentalbygninger og ældre victorianske markeder. Karakteristisk er de mange pubber, ofte med levende irsk folkemusik, de mange tårne og kupler, kunstværker i gaderne og de talrige, smukke gadedøre i stærke farver. Især syd for Liffey ligger offentlige monumentalbygninger tæt: Leinster House med bl.a. Irlands parlament, National Library, National Gallery og National Museum. Desuden Trinity College, Bank of Ireland, Dublin Castle (nu rådhus) og de protestantiske katedraler, Christ Church og St. Patrick's. Mod syd ligger det nyere University College Dublin og længere mod vest Guinness' store bryggeri, Royal Hospital (nu kunstmuseum) og Kilmanhaim-fængslet. Nord for floden ligger bl.a. Custom House (1792) og ved kajen domhuset Four Courts (1786) samt den katolske provisoriske St. Mary's Cathedral og mange forfaldne og forslummede beboelseshuse fra 1700-t.

Annonce

Der findes kun få offentlige monumentalbygninger fra 1800-t.; men brede boulevarder og gader, de mange broer over Liffey samt byens jernbaner, stationer og kanaler vidner om århundredets store transportudbygninger. Den elektriske hurtigbane DART fra Howth gennem Dublin til Bray er dog fra 1983. Byen er i gang med et større metroprojekt, Luas, af letbaner/sporvogne. De første spor blev lagt i 2001, og de første linjer åbnede i 2004.

Den berømte Temple Bar i Dublins barkvarter. Foto: Bodil Hammer.

Den berømte Temple Bar i Dublins barkvarter. Foto: Bodil Hammer.

Desuden rummer Dublin meget store forretnings- og industribygninger. Helt nye amerikanskinspirerede indkøbscentre findes i forstæderne og i satellitbyer. I Dún Laoghaire (tidligere Kingstown) syd for Dublin er anlagt en havn til afløsning af den gamle ved Liffey. Dublins internationale lufthavn ligger 11 km nord for centrum.

Dublin har mange parker, størst er Phoenix Park mod vest med bl.a. præsidentbolig, statuer og kirkegård med irske heltegrave. Efter Irlands selvstændighed 1919 har mange gader og pladser fået nye navne, oftest tilknyttet frihedskampen.

Tiden efter 2. Verdenskrig har ændret Dublin radikalt. Kommunen foretog omfattende saneringer fulgt af udflytninger til massivt og monotont højhus- og parcelhusbyggeri i forstæderne, bl.a. i Ballymun; senere opførtes boligkvarterer af bedre kvalitet, ligesom der i de indre byområder er indrettet en del genhusningsboliger. En meget omstridt Corporation Hall til kommunens administration på Wood Quay skjuler det område, som Dublins største vikingeboplads har ligget på.

Historie

Dublin blev grundlagt af danske vikinger i 800-t. som en vigtig handelsby, men efter nederlaget ved Clontarf i 1014 måtte vikingerne anerkende irske fyrsters overhøjhed. Den engelske kong Henrik 2.s invasion i 1171-72 gjorde byen til hovedstad i den indtil 1650 ret lille del af Irland (the Pale), som englænderne kontrollerede. Efter Den Engelske Borgerkrig 1649, hvor royalisterne overgav Dublin til Cromwell, skete der en voldsom økonomisk vækst med afsæt i en tekstilindustri etableret af franske og flamske vævere, og befolkningstallet voksede fra 9000 indbyggere i 1660 til 130.000 i 1750 og 372.000 i 1841. I 1700-t. blev der anlagt nye kvarterer med boliger og offentlige bygninger, og byen blev et angloirsk kulturcentrum, bl.a. omkring Trinity College (grdl. 1592) og forfatteren Jonathan Swift.

Dublin blev imidlertid hårdt ramt, da den efter unionen med Storbritannien i 1801 ikke længere var hovedstad. Ganske vist byggede den nye katolske middelklasse efter 1830 egne kirker, skoler og universitet (1854, nu University College Dublin), og kulturkampen mellem irsk og angloirsk førte til en litterær renæssance; men den store katolske underklasse levede i fattigdom i nogle af Europas værste slumkvarterer.

I 1916 var Dublin centrum for Påskeoprøret, og under det blodige opgør mellem briterne og irske guerillastyrker 1919-21 var Dublin i krigsretstilstand, ligesom den var præget af mord og terror under og efter Den Irske Borgerkrig 1921-23. Trods irsk neutralitet blev Dublin ved en fejl bombet af tyskerne i 1941.

Dublin fejrede sit 1000-års-jubilæum i 1988 og var europæisk kulturby i 1991. James Joyce skildrer i romanen Ulysses (1922) Dublin på én bestemt dag, den 16.6.1904.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Folke, Jens Rahbek Rasmussen, Kai Lemberg: Dublin i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. maj 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=66919