Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Edward Bekenderen

Oprindelig forfatter NL Seneste forfatter sthornval

Edward Bekenderen, Edward the Confessor, ca. 1003-5.1.1066, konge af England fra 1042.

Edward var ældste søn af Æthelred 2. den Rådløse og hans anden dronning, Emma af Normandiet, der siden ægtede Knud 2. den Store.

Edward voksede op i Normandiet, hvor han fandt støtte til sit krav på England, men det lykkedes ham først at komme på tronen efter fire andre regenter.

Annonce

Under Edward som konge fik normannerne stor indflydelse, ligesom hans handlefrihed som regent begrænsedes stærkt af hans svigerfamilie, jarl Godwin og hans sønner.

Edward Bekenderen var kendt for sin fromhed, og han grundlagde bl.a. Westminster Abbey i London. Han blev helgenkåret i 1161 og var i middelalderen en af Englands nationalhelgener.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Lund: Edward Bekenderen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=68222