Edmund 1., 921-26.5.946, konge af England fra 939. Edmund tabte i begyndelsen af sin regeringsperiode landet nord for Watling Street til kong Olav Gothfrithson af Dublin og York, men genvandt det 942, da Olav døde. Et digt fremstiller Edmund som danskernes befrier fra irsk-norske tyranners åg.