Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

George 3.

Oprindelig forfatter MBre Seneste forfatter Redaktionen

George 3. er her skildret som landsfaderlig regent. Dette samtidige portræt er malet af Mather Brown, der var kendt som en af det engelske aristokratis foretrukne portrætmalere i sidste halvdel af 1700-t.; oliemaleri i privateje.

George 3. er her skildret som landsfaderlig regent. Dette samtidige portræt er malet af Mather Brown, der var kendt som en af det engelske aristokratis foretrukne portrætmalere i sidste halvdel af 1700-t.; oliemaleri i privateje.

George 3., 4.6.1738-29.1.1820, kurfyrste af Hannover, konge af Storbritannien og Irland fra 1760. George var søn af prins Frederick af Wales (1707-51) og bror til Christian 7.s dronning Caroline Mathilde af Danmark. I 1760 efterfulgte han sin farfar, George 2., og blev året efter gift med Charlotte Sophie af Mecklenburg-Strelitz (1744-1818). George var et familiemenneske, pligttro og religiøs, men også streng, stædig og rethaverisk. Han søgte at styrke kongemagten over for Parlament, kabinet og premierminister og var ikke uden evner i så henseende, om end han ikke altid havde en heldig hånd. Fra 1783 knyttede han sig stærkt til premierminister William Pitt d.y.

I 1776 erklærede de nordamerikanske kolonier sig uafhængige, og Storbritannien led nederlag i den efterfølgende krig. George havde et stort ansvar for denne udvikling, og nederlaget ramte ham hårdt, personligt og prestigemæssigt. I 1788 blev han ramt af længerevarende sygdom, der bl.a. gav sig udslag i sindssyge. Ifølge moderne lægevidenskab skal han have lidt af stofskifteforstyrrelsen porfyri.

Nu fulgte svære tider som følge af Revolutions- og Napoleonskrigene, og Georges personlige modstand forhindrede flere forsøg fra regeringens side på at tildele katolikker borgerlige rettigheder, hvilket senere blev fatalt for forholdet til Irland. I 1804 blev han blind, og i 1811 brød hans sygdom ud på ny. Hans ældste søn, George (4.), som han altid havde haft et fjendtligt forhold til, blev regent, og selv levede han resten af sit liv en skyggetilværelse. Selvom George i sin lange regeringstid havde søgt at hævde kongemagten, blev resultatet alligevel, at partivæsenet og parlamentarismen blev udbygget.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Bregnsbo: George 3. i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=83378