Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

James Scott Monmouth

Oprindelig forfatter JS Seneste forfatter Redaktionen

James Scott Monmouth, 1649-1685, engelsk hertug. Monmouth var uægteskabelig søn af Karl 2. Han gjorde sig bemærket som militærleder og havde støtte blandt engelske protestanter som tronfølger, men Karl 2. ville ikke gøre ham til sin legitime arving. I 1683 var Monmouth inddraget i en sammensværgelse mod sin far, The Rye House Plot, og måtte gå i eksil. Da Jakob 2. i 1685 efterfulgte Karl, gik Monmouth med en lille skare tilhængere i land i Dorset og krævede sin ret til tronen. Hans utrænede hær blev slået af Jakob 2.s tropper i Slaget ved Sedgemoor, og Monmouth blev fanget og henrettet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Sevaldsen: James Scott Monmouth i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=127061