Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Indulgensdeklarationen

Oprindelig forfatter KJVJ Seneste forfatter Redaktionen

Indulgensdeklarationen, Declaration of Indulgence, erklæring, udstedt 4.4.1687 af den engelske konge, Jakob 2.

Med Indulgensdeklarationen suspenderede kongen af egen magtfuldkommenhed antikatolsk lovgivning. Erklæringen samlede den splittede protestantiske opposition, der så den som et afgørende skridt i katolsk retning og tillige frygtede Jakob 2.s eneherskertilbøjeligheder.

1. led kommer af latin indulgentia, af indulgere 'være overbærende, eftergivende'.

Da kongen den 27.4.1688 udstedte endnu en indulgensdeklaration, udløste det The Glorious Revolution, som medførte Stuartmonarkiets fald og satte en stopper for rekatoliceringen.

Annonce

Også Karl 2. havde uden held flere gange søgt at gennemtrumfe indulgensdeklarationer til gunst for tilhængere af katolicismen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knud J.V. Jespersen: Indulgensdeklarationen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=97538