Tenure, (eng. 'besiddelsesform', af oldfr. teneure, afledn. af lat. tenere 'holde'), engelsk betegnelse for len eller fæste, dvs. brugsret til jord. I middelalderen brugtes ordet om det forhold, at kongen overdrog brugsretten til bestemte jordtilliggender til stormænd, der på deres side videregav den til mellemlensmænd nedad i det feudale hierarki endende hos den enkelte fæstebonde.